Thursday, June 23, 2011

Så kom der lidt op igen

Der har været meget tomt under hylden, hvor jeg normalt har uroerne hængende, men nu kommer der langsomt lidt op igen.
Jeg har haft disse fugle liggende rigtig længe. Jag havde limet dem sammen (dårlig ide) og derfor er det umuligt at sætte snoren igennem fuglen, så nu har jeg hængt tråd i hver ende. Det gør også at den "svæver" lidt mere. Synes faktisk de er meget fine...




Ja, og selvfølgelig lidt flere med blomster og her hjerter...


Malthe bruger meget, nok lidt for meget tid på at spille. Det er helt vildt så god han er blevet siden han blev nintendoejer for en lille måneds tid siden. Den gang kunne jeg hjælpe ham, men han har overhalet mig nu... :-)


Den skønne dreng synes på ingen måde det er sjovt at blive klippet, og det er noget af en kamp hver gang, men nu går den vist snart ikke længere. Regner med at få en nyklippet dreng i næste uge og så må vi tage gråd og frustrationerne med...
Ella hun går og går. Det var vist godt vi fik bygget et laaangt hun i et plan i stedet for et hus i 2 plan. Hun er bare så glad for at gå og hun går helst med et stykke tøj i hånden. Nu tuller hun rundt og åbner skabe, som tømmes og så går hun videre på opdagelse. Jeg må snart lære hende at rydde op, men på den anden siden ved vi altid hvad hun har lavet.

Tuesday, June 21, 2011

MGP

Et sikkert hit er at sætte MGP på. Ungerne elsker det...Selv Ella kan snart synge med.


Bemærk Brøndbytøjet - han vil også gerne have FCK-tøjet og her troede jeg, at man enten holdt med Brøndby eller FCK?

Nu er jeg endelig ved at være færdig med arbejde, har kun møder tilbage resten af ugen og så begynder ferien. Dog skal de første par dage lige bruges på at rydde op fra dette skoleår og gøre klar til det næste, men det kan vel ikke tage hele dage :-)


Wednesday, June 15, 2011

Fødselsdag

I går var det Lasses fødselsdag. Jeg synes virkelig det er rigtig hyggeligt at have en stor dreng der forstår konceptet og går op i det. I fredags var vi i zoologiskhave kun med Malthe. Han holdt en fridag med mor og far og så tog vi tog og bus (det har længe været et ønske med offentlig transport) til zoologisk have, hyggede, spiste frokost og på vejen tilbage til toget gik vi en tur og så på tøj på Valby Langgade. Her fandt Malthe noget tøj som han bare mente far måtte have i fødselsdagsgave, så far blev sendt ud mens vi købte en gave  :-). Sødt han har en mening om hvad gaven skal være. Han fandt også tøj til Ella som hun skulle have, nu hun ikke var med, samt en t-shirt til sig selv. Det er dyrt at have børn der har en mening om tøj :-)

Mandag skulle vi så pakke en anden gave ind og lave et kort. På gaven blev der pænt skrevet Ella, mor og Malthe og så ville jeg bare lave et kort, men nej, her har drengen jo også en mening. Så det blev dette fine kort. Det er et æbletræ, og selvfølgelig lige et par grene uglerne kunne sidde på. I luften flyver et skraldespands spøgelse (ved stadig ikke helt hvad det er, men en skraldespand der kan flyve når den er fyldt, har jeg fået af vide :-)). Det er også den sjoveste tekst der er bag på kortet, og der står også "fra dine venner". Jeg spurgte om vi ikke skulle skrive det var fra os, men nej, det var fra vennerne????



Ellers står den på eksaminer indtil midten af næste uge. Synes på ingen måde det er ok når netværket ikke virker på ens arbejde, så man ikke kan printe eksamensspørgsmålene man skal bruge i morgen.

Wednesday, June 8, 2011

Og lige et par kort

Synes faktisk det er rigtig hyggeligt at lave kort, men det er ikke så ofte jeg får taget mig sammen. Det er ellers godt at have et lille lager liggende og ikke som nu hvor jeg finder alle tingene frem blot for at lave et enkelt kort, eller på bestilling.

Skal man være bekymret for sin datter :-)

Skal jeg være bekymret når Ella her til morgen griber en matematikbog (som godt nok ligger på sofabordet, da jeg skulle forberede noget i går), sætter sig i sofaen og begynder at læse... Nu er hun meget glad for bøger, men alligevel synes jeg egentlig at det må være mere spændende at kigge i en bog med billeder, men hver sin smag :-)


Så er to styks sættekasser næsten færdige. Der kommer lige et par billeder I af børnene der skal have dem og så af sted med dem, så de forhåbentlig kan bringe lykke på et par pigeværelser.



Er der nogen af jer der ved om man kan finde en opskrift på african flower hexagon på dansk. Jeg er i gang med den første blomst i mit liv og det går ikke supergodt. Tror jeg har hæklet alt for mange omgange eller måske burde springe nogle af "hullerne" over. Jeg ved ikke om en opskrift på dansk vil hjælpe mig når jeg nu aldrig har hæklet før, men lige nu går det i hvert fald ikke så godt. Måske jeg burde finde en begynder bog så jeg også kan lære at skifte farve og afslutte. Ja, et par hækletimer vil nok være på sin plads :-)

Sunday, June 5, 2011

Fars dag


For et stykke tid siden lavet jeg nogle fars dags kort og de har forhåbentligt bragt lykke i nogle små hjem her til morgen, men jeg har ikke fået lavet flere siden, så her til morgen måtte Malthe og jeg lige improvisere et lynhurtigt kort til far. Det blev da meget fint, synes jeg. Når Malthe er med skal der altid guldsommerfugle og diamanter på, som han kalder dem.  Og bemærk klokken der også er kommet på gaven, det er også et hit i øjeblikket.





Lige nu står den på hygge på terressen. Skønt ikke at have planer....

God søndag

Saturday, June 4, 2011

Sommerhygge

I går nød vi vejret og at vi har sådan nogle skønne børn og så kan man jo ikke sige nej, når Malthe spørger om vi kan bage vafler. Malthe havde helt tjek på om jeg nu gjorde det ordentligt, for han vidste præcis hvordan det skulle gøres og hvad der skulle i, for det havde han lige set i Skæg med bogstaver, hvor hr. Skæg fik serveret vafler :-) Så vi bagte vafler, nød vejret og senere hyggede ungerne i Ellas seng. Ja, det er jo let som en leg at have børn når de opfører sig så fint og bare hygger og er i godt humør. 




I dag har begge børn også bare været i skønt humør. Ella går nu rundt over det hele og hygger sig virkelig. Så går hun lidt ind på værelset og leger, så kommer hun pludselig gående med Malthes sko og går frem og tilbage, det er helt vildt så fedt det er at have 2 gående børn. Jeg tror også at hun føler sig meget mere fri, nu hun bare kan gå hen hvor hun vil og ikke skal kravle eller vente på at vi går med hende.

I dag har vi også endelig fået plante det sidste i haven. Huset stod færdigt sidste år i slutningen af februar og vi flyttede ind 12 dage før Ella kom, men først nu er haven ved at være færdig. Nu kan vi forhåbentlig også snart sige at vi har en græsplæne. Man kan lige ane på billederne at græsset er kommet lidt frem, men jeg glæder mig til at vi kan gå på det. Det har taget sin tid, men sådan er det jo med små børn og job osv.

God farsdag i morgen til jer...

Wednesday, June 1, 2011

Så kom jeg lidt i gang


Det var det skønneste vejr i går (i hvertfald her i øst :-)). Jeg nød ikke at have så travlt, at få malet et par sættekasser og hente ungerne tidligt. Det er som om Ella er på vej ud af sin lidt problematiske periode hvor alt hvad vi gjorde var forkert og hun smed sig på gulvet og skreg pænt mange gange om dagen. I går var hun faktisk i skønt humør og kunne endda gå udenfor med mig uden at holde i hånden. Hun fandt også en skøn grusbunke, hvor hun længe sad og puttede grus i sin bil, ja, det var helt hyggeligt. Nu er det jo ikke fordi det ikke er dejligt at være sammen med mine børn, men Ella har virkelig temperament, og her har jeg de sidste par år levet i den tro at Malthe havde temperament og det jo var naturligt nok, for det ligger jo i blodet på colombianerne, men nej, jeg er blevet klogere. For Malthes temperament er intet i forhold til Ellas - og jeg er næsten helt sikker på at det kommer fra hendes far :-)

Malthe er blevet den lykkelige ejer af en fiskestang, så nu skal vi fiske på torsdag. Jeg har vist en enkelt gang som barn holdt en fiskestang, så jeg er helt nybegynder og blev helt overvældet af at læse instruktionen på bagsiden, men mon ikke vi finder ud af det. Malthe glæder sig og kan næsten ikke vente, jeg er bare lidt bange for at han bliver skuffet når han intet fanger efter 2 minutter, men nu må vi se.

Jeg har en grøn farve liggende som bare venter på at gøre sit til en lille drengesættekasse, så det må også blive i denne uge.
Ellers er jeg via May-Britt kommet på Pinterest Det virker super hyggeligt, men jeg har kun fået et billede på min væg indtil videre, men det er et ur som jeg bare må prøve at lave til ungernes værelse. Det kan ses her.

Projektet som stadig bare ligger og venter er jo hækleriet. Jeg er ikke kommet i gang og har egentlig besluttet at dette skal være min begyndelse. Fin opskrift og kan sikkert med en god portion tålmodighed blive til et lille tæppe - altså til Ellas dukke måske :-)