Man kan nå en del mens ens børn lige leger i 2 minutter eller mens Ella sidder på skrivebordet (et af hendes favoritsteder sammen med køkkenbordet :-)) og tager ting fra et glas og putter over i et andet glas. Typisk får hun lov til at lege med bånd og lidt papir og imens kan jeg så nå at klippe lidt eller tænke over papirvalg til næste projekt. Vi skal nok få tiden til at gå sammen ved bordet når hun bliver lidt større.
I går ville Malthe gerne lave arm-medaljer (en medalje som sidder som et armbånd, lærte jeg). Så vi lavede runde medaljer hvorefter han limede guldsommerfugle på i en stribe. Hans fik så grønt bånd, mens han lavede en til en pige fra børnehaven med lyserødt bånd. Super hyggeligt og skønt ens dreng allerede præcis ved hvad han vil lave og har helt styr på hvordan det skal se ud.
Jeg har som sagt nåede at klippe lidt med Ella på bordet og det er blevet til disse kort - fars dag er jo lige om lidt (næsten da)...
Jeg har brugt mine fine nye stempler, som kom i torsdags.
Havde også lige et par nærbilleder, men igen har jeg problemer med at uploade. Har faktisk også haft problemer med at komme på blogspot de sidste par dage, men alting skal jo ikke være nemt :-)

No comments:
Post a Comment