Sunday, December 25, 2011

Jul...

Så blev det endelig jul. Vi fejrede jul hos farmor og farfar. Ella holdt helt til kl. 22 og Malthe sov først da vi kørte hjem kl. 00.30, så det var en lang dag. Malthe og jeg var til børnegudstjeneste, hvilke var rigtig hyggeligt. Super præst der både var klædt ud undervejs og fik ungerne til at råbe rigtig højt - og så havde Malthe travlt med at finde de rigtige sange der skulle synges.
Ella holdt ikke til alle gaverne, men hvad betyder det når man får Mickey Mouse og en gyngehest :-). Malthe er nu den lykkelige ejer af endnu et sæt Barcelonatøj, udebanedragten :-).

Igen i dag har vi fejret jul, nu med den anden del af familien, så vi kom igen hjem med to trætte børn. Nu skal vi bare hygge de næste par dage inden vi skal forberede nytår. Det skal vi fejre hjemme sammen med nogle venner og deres børn. Er sikker på at 3 drenge på 4-6 år nok skal sætte gang i hele huset.

Godt nytår...

Friday, December 9, 2011

December

Jeg synes at det er drøn hyggeligt at jeg i år har 2 små lækre børn der tuller hen til hver deres gavenisse og finder dagens gave. Malthe er supersød til at hjælpe Ella og Ella accepterer at Malthe tager hendes gave og hjælper hende med at pakke den ud.
Jeg elsker at Ella pludselig er blevet en pige der gerne vil have kjole på - i dag kom hun i vuggestue i tylskørt :-)
Jeg elsker bare at have de 2 skønneste børn, selvom jeg flere gange om dagen er lige ved eller mister tålmodigheden, men mon ikke jeg lærer at blive et mere tålmodigt menneske inden de flytter hjemmefra...

I morgen skal ungerne have et juletræ - har lovet at det kan stå på deres værelse. Vi diskuterer stadig højden, lad os se hvad det ende med.

Sidst i november var vi i skoven og samle mos og kogler til adventskransen, rigtig hyggelig tur. (Har problemer med at billederne bliver drejet når jeg sætter dem ind og orker ikke lige at finde ud af hvordan jeg laver det om - beklager)


Tuesday, November 29, 2011

Næsten december

Julen har bare en helt anden betydning når man har børn. Og nu kan jeg virkelig mærke at Malthe er blevet stor og gerne vil jule. I år var Malthe og jeg hjemme. Vi fik bagt lidt julekager og bare hygget - det trængte vi til.
For nogle år siden fik Malthe en kalendernisse fra Maileg, men det var en pigenisse. Så nu er det givet til Ella og så gik den vilde jagt på en drengenisse. Ikke nemt må jeg sige. De 3 butikker i Roskilde havde den ikke og den er udsolgt hos Maileg, men heldigvis var de så flinke i NO1 at ringe til deres sælger som fik skaffet en, så nu håber jeg den kommer senest i morgen :-)
Kamera - stadig en ting der ikke findes i dette hjem :-). Overvejer at anskaffe mig en ny telefon (har en oldtusse gammel en) og forhåbentlig en hvor kameraet har en nogenlunde billedkvalitet. Det går jo ikke at vi går gennem december uden billeder af ungerne...

Arbejde kalder, det går nok ikke at lade det vente...

Friday, November 4, 2011

Stadig intet nyt kamera

Må tilstå at efter Malthe kom til at tabe kameraet på vores ferie går det ikke særlig godt med at tage billeder. Der er så mange situationer jeg gerne vil dele med jer. Måske jeg kan få nogle billeder fra mandens telefon (har selv en gammel gammel telefon der tager så dårlige billeder, at man dårligt kan se hvad det forestiller).

Herhjemme har vi lavet græskarlygter og danset en masse. Har to unger der ikke kan sidde stille så snart der kommer musik på. Så slås de om hvem der skal danse i sofaen (hvorfor er det lige at vores kæmpe stuegulv ikke kan bruges?). De er blevet rigtig gode til at lege sammen, men Ella er stadig ikke helt sikker på hvad Malthes hensigter er når han kommer drønende hen med hende med 120 i timen. Man kan godt forstå hende for det ene øjeblik er han den kærligst storebror der låner hende sin bold og forklarer hvordan hun skal stable klodserne og det næste øjeblik svinger han lige armen ud når han suser forbi så hun vælter. Det er ikke nemt at have en søskende :-)

Jeg kæmper stadig med rollen som mor til 2 og fuldtidsarbejde. Jeg tror stadig ikke helt jeg forstår hvordan andre når at arbejde. Synes jeg drøner af sted med ungerne alt for tidligt for at nå på arbejde og så snart jeg har undervist den sidste timer skynder jeg mig at hente dem igen. Når jeg har puttet dem og selv er faldet i søvn imens, så er der intet overskud tilbage til at nå alt det arbejde jeg ikke nåede efter den sidste time fordi jeg skulle hente børn. Der er simpelthen noget galt med tiden...

Sidste weekend holdt Lasse og jeg helt fri. Min mor hentede Malthe og Ella fredag og vi tog en smut til Helsingborg til lørdag. Det var super hyggeligt. En dejlig overskuelig by og vi fik både shoppet og spist aftensmad. Og jeg mener vi sad og spise uden afbrydelser og prøvede begge at huske på, at vi havde tid nok og jo ikke behøvede at sluge maden som man ofte gør derhjemme. Det må vi prøve en anden gang...

Alle min planer om at lave uroer, kort og hækle - det når jeg bare ikke i hverdagen. Jeg ville ønske der var tid til de hyggelige stunder, men sengen trækker når jeg endelig er færdig med det mest nødvendige. I burde næste se et billede af den bunke af tøj der mangler at blive lagt sammen. Tror snart den er over en meter høj. Måske det bliver denne weekend, hvem ved :-)

Fredag gider jeg ikke have dårlig samvittighed over jeg ikke arbejder, så måske jeg lige kan nå en række eller to på det hæklede tæppe. Målet er at det bliver færdigt til Ellas 2års fødselsdag om knap et halvt år:-)

God weekend

Thursday, September 29, 2011

Er her stadig, men livet kører for stærkt

Jeg føler på ingen måde jeg kan følge med. Jeg halser hele tiden bagefter og prøver på at hænge på mens livet bare kører derudad med 120 i timen.

Malthe er blevet 5 år, jeg har rundet det 33 år og ja, så har vi lige været en uge i Frankrig. Helt afslapning var det nu ikke med en lille meget bestemt dame der kan skrige meget højt når hun ikke får sin vilje, men hyggeligt  var det og super vejr. Vi var flere gange på stranden og kørte en masse i karussel (mest ungerne).

Her lige et par hurtige billeder inden jeg suser videre til den næste aftale om 20 min (skal lige nå at hente den lille skønne bestemte dame inden, så ja, igen er jeg bagud :-))



Monday, August 15, 2011

Har vist haft for meget ferie

Jeg er blevet godt doven her i ferien, men nu kommer der lige et par billeder et par uger forsinket.

Vi havde den bedste ferie på Mallorca og ungerne nød det og det gjorde vi voksne også. Malthe blev endelig vild med at bade og Ella hun er altså for det meste et meget nemt barn, så hun fulgte bare med når vi var på tur.






Til gengæld har jeg ikke været særlig kreativ. Havde regnet med jeg ville have masser af tid, men med 2 skønne børn 24 timer i døgnet så er jeg altså bare rigtig træt når de sover, efter at have været så meget på hele dagen. Måske jeg når lidt nu hverdagen begynder for jeg kan mærke jeg savner det. Jeg er blevet rigtig glad for at hækle, men har lidt svært ved at finde ud af hvor jeg skal købe garn og så er der lige det med opskrifterne, det er ikke helt nemt at tyde, men jeg prøver. Jeg vil rigtig gerne i gang med en vest til Ella, men kan ikke lige finde opskriften og så vil jeg rigtig gerne lave et lille sengetæppe til Ella, men igen, hvilket garn er godt til det? Ja, helt nybegynder, men jeg synes det er superhyggeligt. Vi har endnu engang flyttet rundt på ungernes værelse (de har et legeværelse og et soveværelse), synes selv det er blevet rigtig godt og Ella har fået fine vipler over sengen. De afrikanske hexagon skal på et tidspunkt blive til forsiden af en pude tror jeg.




Så hvis en hækleekspert læser med, må du meget gerne skrive hvor du køber garn til fornuftige priser og hvis du lige kender en nem opskrift på et sengetæppe:-)

Sunday, August 7, 2011

ja, billederne skal nok komme...

Jeg kan ikke tage mig sammen til at få lagt billederne over på computeren, jeg er ikke helt op i gear endnu :-).

Ferien er ved at være slut, Ella er begyndt i ny vuggestue, hvilket vist er 1000 gange hårdere for mig end for hende.

Måske jeg får overskud i morgen til en opdatering og lidt billeder.

Wednesday, July 20, 2011

TILBAGE FRA FERIE

Den manglende aktivitet skyldes 2 skønne uger på Mallorca med familien. Det var simpelthen en fantastisk ferie. Desværre kom den lille fotograf til at tabe kameraet, så billederne der var taget inden kameraet gik i stykker skal lige findes frem, men så kommer der helt sikkert et par billeder af mine to sommerbørn.

Og så kommer billederne selvfølgelig også af de afrikanske flowers hexagon...

Vender tilbage når jeg lige er landet, kufferterne pakket ud og tøjet vasket :-)

Monday, July 4, 2011

African flower hexagon

Jeg har lavet 4 !!!!!!!!!!!!!!!!!!! og jeg tror de er rigtige :-)

Billeder kommer en anden dag, er bare så glad for jeg endelig fik knækket koden.

Thursday, June 23, 2011

Så kom der lidt op igen

Der har været meget tomt under hylden, hvor jeg normalt har uroerne hængende, men nu kommer der langsomt lidt op igen.
Jeg har haft disse fugle liggende rigtig længe. Jag havde limet dem sammen (dårlig ide) og derfor er det umuligt at sætte snoren igennem fuglen, så nu har jeg hængt tråd i hver ende. Det gør også at den "svæver" lidt mere. Synes faktisk de er meget fine...




Ja, og selvfølgelig lidt flere med blomster og her hjerter...


Malthe bruger meget, nok lidt for meget tid på at spille. Det er helt vildt så god han er blevet siden han blev nintendoejer for en lille måneds tid siden. Den gang kunne jeg hjælpe ham, men han har overhalet mig nu... :-)


Den skønne dreng synes på ingen måde det er sjovt at blive klippet, og det er noget af en kamp hver gang, men nu går den vist snart ikke længere. Regner med at få en nyklippet dreng i næste uge og så må vi tage gråd og frustrationerne med...
Ella hun går og går. Det var vist godt vi fik bygget et laaangt hun i et plan i stedet for et hus i 2 plan. Hun er bare så glad for at gå og hun går helst med et stykke tøj i hånden. Nu tuller hun rundt og åbner skabe, som tømmes og så går hun videre på opdagelse. Jeg må snart lære hende at rydde op, men på den anden siden ved vi altid hvad hun har lavet.

Tuesday, June 21, 2011

MGP

Et sikkert hit er at sætte MGP på. Ungerne elsker det...Selv Ella kan snart synge med.


Bemærk Brøndbytøjet - han vil også gerne have FCK-tøjet og her troede jeg, at man enten holdt med Brøndby eller FCK?

Nu er jeg endelig ved at være færdig med arbejde, har kun møder tilbage resten af ugen og så begynder ferien. Dog skal de første par dage lige bruges på at rydde op fra dette skoleår og gøre klar til det næste, men det kan vel ikke tage hele dage :-)


Wednesday, June 15, 2011

Fødselsdag

I går var det Lasses fødselsdag. Jeg synes virkelig det er rigtig hyggeligt at have en stor dreng der forstår konceptet og går op i det. I fredags var vi i zoologiskhave kun med Malthe. Han holdt en fridag med mor og far og så tog vi tog og bus (det har længe været et ønske med offentlig transport) til zoologisk have, hyggede, spiste frokost og på vejen tilbage til toget gik vi en tur og så på tøj på Valby Langgade. Her fandt Malthe noget tøj som han bare mente far måtte have i fødselsdagsgave, så far blev sendt ud mens vi købte en gave  :-). Sødt han har en mening om hvad gaven skal være. Han fandt også tøj til Ella som hun skulle have, nu hun ikke var med, samt en t-shirt til sig selv. Det er dyrt at have børn der har en mening om tøj :-)

Mandag skulle vi så pakke en anden gave ind og lave et kort. På gaven blev der pænt skrevet Ella, mor og Malthe og så ville jeg bare lave et kort, men nej, her har drengen jo også en mening. Så det blev dette fine kort. Det er et æbletræ, og selvfølgelig lige et par grene uglerne kunne sidde på. I luften flyver et skraldespands spøgelse (ved stadig ikke helt hvad det er, men en skraldespand der kan flyve når den er fyldt, har jeg fået af vide :-)). Det er også den sjoveste tekst der er bag på kortet, og der står også "fra dine venner". Jeg spurgte om vi ikke skulle skrive det var fra os, men nej, det var fra vennerne????



Ellers står den på eksaminer indtil midten af næste uge. Synes på ingen måde det er ok når netværket ikke virker på ens arbejde, så man ikke kan printe eksamensspørgsmålene man skal bruge i morgen.

Wednesday, June 8, 2011

Og lige et par kort

Synes faktisk det er rigtig hyggeligt at lave kort, men det er ikke så ofte jeg får taget mig sammen. Det er ellers godt at have et lille lager liggende og ikke som nu hvor jeg finder alle tingene frem blot for at lave et enkelt kort, eller på bestilling.

Skal man være bekymret for sin datter :-)

Skal jeg være bekymret når Ella her til morgen griber en matematikbog (som godt nok ligger på sofabordet, da jeg skulle forberede noget i går), sætter sig i sofaen og begynder at læse... Nu er hun meget glad for bøger, men alligevel synes jeg egentlig at det må være mere spændende at kigge i en bog med billeder, men hver sin smag :-)


Så er to styks sættekasser næsten færdige. Der kommer lige et par billeder I af børnene der skal have dem og så af sted med dem, så de forhåbentlig kan bringe lykke på et par pigeværelser.



Er der nogen af jer der ved om man kan finde en opskrift på african flower hexagon på dansk. Jeg er i gang med den første blomst i mit liv og det går ikke supergodt. Tror jeg har hæklet alt for mange omgange eller måske burde springe nogle af "hullerne" over. Jeg ved ikke om en opskrift på dansk vil hjælpe mig når jeg nu aldrig har hæklet før, men lige nu går det i hvert fald ikke så godt. Måske jeg burde finde en begynder bog så jeg også kan lære at skifte farve og afslutte. Ja, et par hækletimer vil nok være på sin plads :-)

Sunday, June 5, 2011

Fars dag


For et stykke tid siden lavet jeg nogle fars dags kort og de har forhåbentligt bragt lykke i nogle små hjem her til morgen, men jeg har ikke fået lavet flere siden, så her til morgen måtte Malthe og jeg lige improvisere et lynhurtigt kort til far. Det blev da meget fint, synes jeg. Når Malthe er med skal der altid guldsommerfugle og diamanter på, som han kalder dem.  Og bemærk klokken der også er kommet på gaven, det er også et hit i øjeblikket.





Lige nu står den på hygge på terressen. Skønt ikke at have planer....

God søndag

Saturday, June 4, 2011

Sommerhygge

I går nød vi vejret og at vi har sådan nogle skønne børn og så kan man jo ikke sige nej, når Malthe spørger om vi kan bage vafler. Malthe havde helt tjek på om jeg nu gjorde det ordentligt, for han vidste præcis hvordan det skulle gøres og hvad der skulle i, for det havde han lige set i Skæg med bogstaver, hvor hr. Skæg fik serveret vafler :-) Så vi bagte vafler, nød vejret og senere hyggede ungerne i Ellas seng. Ja, det er jo let som en leg at have børn når de opfører sig så fint og bare hygger og er i godt humør. 




I dag har begge børn også bare været i skønt humør. Ella går nu rundt over det hele og hygger sig virkelig. Så går hun lidt ind på værelset og leger, så kommer hun pludselig gående med Malthes sko og går frem og tilbage, det er helt vildt så fedt det er at have 2 gående børn. Jeg tror også at hun føler sig meget mere fri, nu hun bare kan gå hen hvor hun vil og ikke skal kravle eller vente på at vi går med hende.

I dag har vi også endelig fået plante det sidste i haven. Huset stod færdigt sidste år i slutningen af februar og vi flyttede ind 12 dage før Ella kom, men først nu er haven ved at være færdig. Nu kan vi forhåbentlig også snart sige at vi har en græsplæne. Man kan lige ane på billederne at græsset er kommet lidt frem, men jeg glæder mig til at vi kan gå på det. Det har taget sin tid, men sådan er det jo med små børn og job osv.

God farsdag i morgen til jer...

Wednesday, June 1, 2011

Så kom jeg lidt i gang


Det var det skønneste vejr i går (i hvertfald her i øst :-)). Jeg nød ikke at have så travlt, at få malet et par sættekasser og hente ungerne tidligt. Det er som om Ella er på vej ud af sin lidt problematiske periode hvor alt hvad vi gjorde var forkert og hun smed sig på gulvet og skreg pænt mange gange om dagen. I går var hun faktisk i skønt humør og kunne endda gå udenfor med mig uden at holde i hånden. Hun fandt også en skøn grusbunke, hvor hun længe sad og puttede grus i sin bil, ja, det var helt hyggeligt. Nu er det jo ikke fordi det ikke er dejligt at være sammen med mine børn, men Ella har virkelig temperament, og her har jeg de sidste par år levet i den tro at Malthe havde temperament og det jo var naturligt nok, for det ligger jo i blodet på colombianerne, men nej, jeg er blevet klogere. For Malthes temperament er intet i forhold til Ellas - og jeg er næsten helt sikker på at det kommer fra hendes far :-)

Malthe er blevet den lykkelige ejer af en fiskestang, så nu skal vi fiske på torsdag. Jeg har vist en enkelt gang som barn holdt en fiskestang, så jeg er helt nybegynder og blev helt overvældet af at læse instruktionen på bagsiden, men mon ikke vi finder ud af det. Malthe glæder sig og kan næsten ikke vente, jeg er bare lidt bange for at han bliver skuffet når han intet fanger efter 2 minutter, men nu må vi se.

Jeg har en grøn farve liggende som bare venter på at gøre sit til en lille drengesættekasse, så det må også blive i denne uge.
Ellers er jeg via May-Britt kommet på Pinterest Det virker super hyggeligt, men jeg har kun fået et billede på min væg indtil videre, men det er et ur som jeg bare må prøve at lave til ungernes værelse. Det kan ses her.

Projektet som stadig bare ligger og venter er jo hækleriet. Jeg er ikke kommet i gang og har egentlig besluttet at dette skal være min begyndelse. Fin opskrift og kan sikkert med en god portion tålmodighed blive til et lille tæppe - altså til Ellas dukke måske :-)

Monday, May 30, 2011

Mit barn kan gå - siges det

Når jeg ikke er hjemme er ungerne altid i godt humør, kan lege selv og nu kan Ella altså også gå selv, ja hun kunne jo egentlig også gå før, men nægtede at gå mere end 8-10 skridt. I dag har hun så gået frem og tilbage i vores hus i flere minutter uden at støtte sig til noget og har endda stået og danset til MGP. Måske man skal blive lidt mere væk...


Lidt aftenhygge


Endelig er der igen lidt ro på arbejde. Det er eksamensperiode og jeg har ikke særlig meget før om 1½ uge, så i morgen vil jeg gå i gang med et par sættekasser og måske lidt kort, da jeg efterhånden har fået klippet en del stemplet motiver ud.

Wednesday, May 25, 2011

Hvorfor forsvinder sutter altid?

Malthe brugte ikke sut, men det gør Ella og jeg synes hele tiden de forsvinder. Da hun begyndte i vuggestue købte vi sutter med navn på og nu fik jeg endelig bestilt nogle flere. Det holder på ingen måde med 2 sutter som hele tiden skal skoldes hvorefter hun pænt tager sutten ud når hun skal spise og lægger den ned i maden ;-) Så i dag er der kommet forsyninger...


Vi når intet herhjemme lige i øjeblikket, men lige om lidt vil jeg hente mine børn og køre en tur på havnen i det skønne blæsevejr.

Sunday, May 22, 2011

Hvorfor skal vi op allerede...

Ja, hvad skal man finde på her kl. 5.30 når man allerede har været vågen i flere timer fordi ens skønne pige allerede var helt frisk og klar til en ny dag kl. 4.15. Nu sidder vi og spiser morgenmad , hvilket godt kan tage sin tid når hun selv vil spise sin tykmælk med ske. Tja, man skal jo øve sig

Malthe elsker at bage, så da vi fik besøg af mit gudbarn i weekenden bagte de kanelsnegle. Malthe har også haft travlt med at stemple og lave uroer, så han har nok at se til. At han så også lige fik sin fætters aflagte fodboldtøj har da gjort weekenden helt perfekt :-)



Jeg glæder mig rigtig meget til at få ferie og have tid til at opbygge et lille lager af uroer og kort, da jeg hele tiden kun har en enkelt eller ingen liggende når de efterspørges. Og det tager altså længere tid at lave en enkelt, da jeg først skal finde alle tingene frem, så det bliver skønt med lidt tid. 


Wednesday, May 18, 2011

Tja, ikke meget nyt herfra...

Lidt fra de sidste par dage...
Nu har jeg vist også snart fået lavet nok blomsteruroer, men synes stadig jeg har så meget fint papir der egner sig til blomster, men måske jeg snart finder på noget nyt



Jeg har lavet denne uro ved at klippe ud efter stempel og så sat dem på små "3D-puder", så det kommer frem. Denne uro må da lige passe i et køkken.


Her er Malthes opfindelse "Armmedaljen". Han har fortalt at endnu en pige i børnhaven har efterspurgt en, så jeg har været ude og købe mere guldpapir (Malthe havde lidt krise da han fandt ud af vi var løbet tør) så hun også kan få en.

Jeg har travlt med arbejde i øjeblikket, så jeg må holde lidt igen med papirklip, selvom det til tider trækker mere end arbejde, men det går nok ikke. Håber jeg kan komme i gang med nogle flere sættekasser i næste uge som et par piger skal have.

Sunday, May 15, 2011

Snart fars dag

Man kan nå en del mens ens børn lige leger i 2 minutter eller mens Ella sidder på skrivebordet (et af hendes favoritsteder sammen med køkkenbordet :-)) og tager ting fra et glas og putter over i et andet glas. Typisk får hun lov til at lege med bånd og lidt papir og imens kan jeg så nå at klippe lidt eller tænke over papirvalg til næste projekt. Vi skal nok få tiden til at gå sammen ved bordet når hun bliver lidt større.
I går ville Malthe gerne lave arm-medaljer (en medalje som sidder som et armbånd, lærte jeg). Så vi lavede runde medaljer hvorefter han limede guldsommerfugle på i en stribe. Hans fik så grønt bånd, mens han lavede en til en pige fra børnehaven med lyserødt bånd. Super hyggeligt og skønt ens dreng allerede præcis ved hvad han vil lave og har helt styr på hvordan det skal se ud.

Jeg har som sagt nåede at klippe lidt med Ella på bordet og det er blevet til disse kort - fars dag er jo lige om lidt (næsten da)...
Jeg har brugt mine fine nye stempler, som kom i torsdags.



Havde også lige et par nærbilleder, men igen har jeg problemer med at uploade. Har faktisk også haft problemer med at komme på blogspot de sidste par dage, men alting skal jo ikke være nemt :-)

Thursday, May 12, 2011

Bestilling.

Det er en dyr hobby, men jeg elsker det. Jeg har ventet længe (synes jeg selv) på nogle stempler skulle komme fra USA til Danmark, men nu er de kommet og jeg har fluks bestilt dem i butikken. Så nu må jeg bare vente på mine stempler og alt det andet jeg "kom til" at bestille :-)
Så næste uge må blive kortuge, for jeg ved allerede hvordan kortene skal se ud - jeg mangler bare pakken...

Indtil da må jeg bruge hvad jeg har liggende. I går blev det til dette ene kort...


Kort 1: Fars dag


Tuesday, May 10, 2011

Nogle ideer?

Arbejde tager en del tid i øjeblikket og kommer nok til at gøre det de næste par måneder, så det bliver nok kun til lidt små projekter, så måske jeg skulle finde på noget med alle de sommerfugle og blomster der fylder. Nogle ideer...


Lige en enkelt lang uro kunne det blive til...

Friday, May 6, 2011

Fingrene i kagedåsen

Om fredagen er det legetøjsdag i børnehaven, så Ella og jeg skulle finde lidt navnebånd til Malthes abe som skulle med. Tror Ella hyggede sig :-)


Forresten så kan mit skønne, men lidt langsomme barn, endelig tage et par skridt alene - satser på det ikke varer længe før hun bare går...



Thursday, May 5, 2011

Resultat af lidt tal...

3 små uroer - tænker at de vil passe på et lille drengeværelse hvor drengen enten er 1,2 eller 3 år, eller måske bare fik sådan en uro da han fejrede en af sine 3 første fødselsdage:-).